Klubnyheder

Forlænget pause + turnering

31. marts 2020, 11.40

Kære spillere, trænere, frivillige, mf.


*** Hverdagen i klubben ***

Ved forrige pressemøde offentliggjorde Statsministeren, at lukkeperioden bliver forlænget til og med 2. påskedag. Det betyder derfor, at vi som forening ligeledes må holde lukket til og med mandag d. 13. april.
Vi følger som sagt situationen tæt og melder eventuelle ændringer ud, hvis/når de forekommer.

*** Turneringsplaner for vores hold***

𝗢𝗽𝗱𝗮𝘁𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗺 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗿𝗲 𝘁𝘂𝗿𝗻𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴

DBBFs Bestyrelse har på sit møde den 24. marts taget stilling til den forsatte turneringsdrift i sæsonen 2019-20, set i lyset af de nyeste meldinger fra myndighederne omkring Corona/Covid-19.

- B𝗮𝘀𝗸𝗲𝘁𝗹𝗶𝗴𝗮𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝗗𝗮𝗺𝗲𝗹𝗶𝗴𝗮𝗲𝗻

Som tidligere meddelt er alle resterende kampe og slutspil annulleret.
Medaljer uddeles ud fra slutstillingen i grundspillet for damerne, og for herrerne den nuværende stilling i grundspillet, korrigeret for antal spillede kampe (sejrskvotient)

- 𝗗𝗮𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸𝘀𝗺𝗲𝘀𝘁𝗲𝗿𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗨𝗻𝗴𝗱𝗼𝗺 (𝗨𝟭𝟵, 𝗨𝟭𝟳, 𝗨𝟭𝟱)

Alle evt. tilbageværende planlagte kampe i rækkernes grundspil annulleres, og nuværende planlagte slutspilsmodeller annulleres også, som de er beskrevet nu.
Endelig beslutning omkring eventuel afvikling af UDM i en eller anden form, er udskudt til april. Seneste deadline er 30. april, hvor også FIBAs beslutning om U-EM m.v. er kendt.
Hvis der gives tilladelse, vil der arrangeres et UDM i Final Four format el. lign. i starten af juni, for aldersgrupperne U19, U17, U15. Af hensyn til skadesrisiko efter en længere pause vil holdene få mindst tre uger til at forberede sig.
Hvis ikke myndighederne pr. 30 april. utvetydigt har givet tilladelse til at spille basketball fra midten af maj, aflyses også dette slutspil. I givet fald vil medaljer uddeles efter samme princip som for ligaerne.
Mere information om disse planer til evt. deltagere udsendes fra DBBF i løbet af de næste uger.

- 𝗔𝗹𝗹𝗲 𝗮𝗻𝗱𝗿𝗲 𝘁𝘂𝗿𝗻𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿

Alle øvrige rækker (inkl. 1. division, 2. division, øvrige seniorrækker, øvrige ungdomsrækker Mester/A/B, Grand Prix m.v.) lukkes ned nu, og alle eventuelle slutspil i disse rækker annulleres.
Rækkevindere kåres efter samme princip som for ligaerne.

- 𝗢𝗽- 𝗼𝗴 𝗻𝗲𝗱𝗿𝘆𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴 𝘀𝗮𝗺𝘁 𝘁𝘂𝗿𝗻𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴 𝟮𝟬𝟮𝟬-𝟮𝟭

I rækker hvor slutplacering kan få betydning for op/nedrykning eller rækkesammensætning i næste sæson, vil en korrigeret slutstilling fra grundspillet i de enkelte rækker ultimativt blive anvendt (sejrskvotient), men DBBF vil ekstraordinært åbne for muligheden at hold der på papiret havde mulighed for at rykke op, eller mulighed for at undgå nedrykning, kan ansøge om at rykke op/forblive.


Har man nogle spørgsmål, så er man mere end velkommen til at kontakte os.

Indtil vi ses igen, så må i holde jer muntre og passe godt på jer selv og hinanden 😃👍


Med venlig hilsen
Ringsted RATS Basketballs bestyrelse