Hos Ringsted RATS Basketball har vi, som så mange andre idrætsforeninger, en klubkultur.
For spillernes vedkommende, så har vi som udgangspunkt en forventning om, at når spillerne melder sig til, så er det fordi man ønsker at være en del af vores fællesskab.
Det betyder, at vi håber på at se spillerne til diverse træninger, kampe, klubarrangementer, osv.
Klubben består af få, men meget engagerede frivillige, der giver alt hvad de har for klubbens medlemmer. Derfor ser vi deltagelse som en vigtighed, da vi gerne vil have mest muligt ud af frivilligheden.
Selvfølgelig, så er der også plads til uventede situationer. Det kunne være sygdom, skader, mange lektier/eksamensperioder, vigtige familieanliggender eller lign.
Det kan også være at spillerne står i ekstraordinære situationer, der gør at man ikke altid kan være med – f.eks. skilsmissebørn. Det tager vi selvfølgelig også højde for og finder en løsning på. Alt dette skal ikke være en hindring ift. at spille basketball.
I relation til dette, så bedes spillerne eller forældrene til spillerne give besked til træneren (eller evt. en anden klubperson) over sms eller e-mail i tilfælde af afbud, så vedkommende har mulighed for at tilpasse programmet.